Tyveri - hvad nu? 
Er du uheldig at få stjålet din bil, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter politiet, så bilen kan blive efterlyst.

Anmeld tyveriet til politiet
Når du anmelder et tyveri til politiet, skal du give oplysninger om registreringsnummer, farve, mærke/model, stelnummer, motornummer, værdi i kr., forsikringsselskab, gerningstidspunkt, gerningssted og særlige kendetegn, etc. 

Oplys hvis du har et sporingssystem og hvilken kontrolcentral, du har en aftale med.

Du har mulighed for at anmelde tyveriet via politiets hjemmeside.
 
Anmeld tyveriet til dit forsikringsselskab
Anmeld tyveriet til dit forsikringsselskab.          

Spor din bil
Hvis du har en sporingsenhed i din bil, så kontakt evt. den kontrolcentral, som du har en aftale med. Advisér dem om, at de vil blive kontaktet af politiet.

Følg selv bilens færden på GPS. 

 
Efterlys din bil på nettet

På hjemmesiden CrimeCode.dk kan du melde din bil stjålet, og andre brugere kan så kontakte politiet, hvis bilen bliver fundet.


 

Publiceret/Opdateret