Køb af brugt cykel 
Køber du en brugt cykel af en privat, og det senere viser sig, at cyklen er stjålet, risikerer du at miste cyklen uden erstatning.

Det kan du undgå ved at bede om låsebevis og kvittering. Er det ikke muligt, kan du i stedet bede sælgeren om at udfylde en blanket, der bl.a. angiver cyklens stelnummer samt sælgerens ID.
 
Undersøg om cyklen er stjålet
Mød op med din cykel på din lokale politistation og tjek om den er meldt stjålet. Politiet vil kun oplyse om cyklen er stjålet/ikke stjålet, hvis du personligt møder op på stationen.

Selvom cyklen er brugt, skal du have cyklens låsebevis med. Er cyklen af ældre dato, kan låsen være teknisk forældet, og den bør derfor skiftes ud. Er der ikke monteret en godkendt lås, eller har du ikke et låsebevis, så må du købe en ny godkendt lås.

Når du køber en ny cykellås, skal den have VAREFAKTA, for at forsikringen dækker.

Køber du en ny lås, må du selv udfylde låsebeviset.

Køb af brugte cykler på nettet
Tjek at sælger er NemID-valideret – eller bed ham/hende validere sin profil inden handel.

Mød sælger på vedkommendes hjemmeadresse – Arranger aldrig et møde på fx. en rasteplads.

Spørg efter en original kvittering på varen.

Publiceret/Opdateret