Undgå indbrud i julen 

Juletiden er højsæson for indbrudstyven

Mens vi andre nyder julen, er det årets travleste tid for indbrudstyvene. De ved nemlig alt om, at ca. halvdelen af de danske hjem står tomme juleaften, og at mange også er væk i de efterfølgende juledage.
Antallet af indbrud i danskernes hjem er markant højere i juledagene. Specielt de tre juledage er højsæson for indbrud. Omkring nytåret sker der ligeledes en stigning, dog ikke lige så markant.

 

Det kan du gøre
Er du ude i juledagene, så gør dit hus så besværligt som muligt at bryde ind i. Selv små tiltag kan gøre en stor forskel.
 
Øvelsen handler om at gøre tyvens arbejde så besværligt som muligt og at skabe tvivl hos tyven. Tyven vil helst hurtigt ind og ud, og kan man skabe forsinkelser eller tvivl om, hvorvidt der er nogen hjemme, er man nået et godt stykke af vejen.

Se dit hus med tyvens øjne, inden du forlader det. Det er én af de bedste måder at forebygge juleindbrud på. Det handler om at finde ud af, hvad husets svage punkter er.

  • Er der døre, stuevinduer eller kældervinduer, der er lette at bryde ind  igennem, og som du kan gøre noget ved?
  • Ser huset ubeboet ud?
  • Ligger værdigenstande frit fremme?

Få gode råd til at se dit hus med tyvens øjne – klik her
Test dit hus – klik her

Gør det mindre attraktivt for tyven, at bryde ind i dit hjem:

  • Sørg for, at tyven ikke kan se dine værdifulde ting gennem vinduet
  • Sørg for, at din bolig kan ses fra nabohuse og vejen. Det kan være, du skal klippe hækken eller gøre plankeværket lavere
  • Døre og vinduer skal være forsvarligt lukkede og låste, når du forlader dit hjem
  • Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Hvis du har en stige, så lås den fast.

Opmærksomme naboer
Opmærksomme naboer er øverst på indbrudstyvens hadeliste. I kan hjælpe hinanden med at få det til at se ud som om, der altid er nogen hjemme.

  • Tænd lys i et par værelser
  • Lad lyset og radioen tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur. Du skal ikke lade lyset være tændt konstant - det afslører, at du ikke er hjemme
  • Få naboen til at tømme postkassen og fylde affald i din affaldsspand
  • Sørg for, at der er en bil i din carport
  • Sæt friske potteplanter i vindueskarmene
  • Hvis du bor i etageejendom, så få naboen til at lægge gulvmåtten ned, når der er blevet vasket trapper.
Publiceret/Opdateret  
Kontaktpersoner

Jacob Nisgaard Larsen
Forsikring & Pension
Tlf. 41919143
E-mail: jnl@forsikringogpension.dk

Hans Peter de Place Hansen
DKR
Tlf: 40575684
E-mail: hpp@dkr.dk

Elisabeth Kierkegaard
SikkerhedsBranchen
Tlf: 36348930
E-mail: ek@sikkerhedsbranchen.dk