Tema
Debat

Min bil

Biler er attraktive for tyve, og selvom startspærren har haft en gunstig indvirkning, bliver der hvert år politianmeldt mange tusinde biltyverier og tyverier fra biler. Med en beskeden indsats kan du gøre dit til, at din bil ikke havner i politistatistikken.

 

Først og fremmest bør du altid tænke over, hvor du parkerer din bil. Parker den gerne på befærdede veje eller på gader med god belysning om aftenen.       

 

Undgå indbrud i din bil 

  • Fjern altid tændingsnøglen - også når du forlader bilen for et øjeblik - fx på tankstationen.
  • Luk alle døre og lås dem.
  • Lås bagagerummet og brug bagagerummet (og ikke kabinen) til opbevaring, når du har behov for at efterlade værdigenstande i bilen. Så kan tyven ikke se tingene.
  • Luk alle vinduer helt til og glem ikke en evt. trækrude eller soltaget.
  • Brug ratlås som ekstra sikring.
  • Lås benzindækslet.

Tyverisikring af din bil

Der er forskellige ting man kan gøre i forhold til at tyverisikre din bil bedst muligt.

 

Ratlås

Brug bilens ratlås, når du parkerer bilen og suppler evt. med en separat rat-bøjlelås, der låses fast på tværs af rattet, så det ikke kan drejes.

 

Sporing af din bil

Vi anbefaler sporingsudstyr, specielt hvis din bil er særlig attraktiv. Sporingsudstyret kan monteres skjult i din bil, og via en kontrolcentral kan bilen så spores, hvis den bliver stjålet. Du kan få mere at vide hos dit forsikringsselskab eller hos en autoriseret bilforhandler.

 

Undgå at bruge bilen som opbevaringssted

Efterlad intet af interesse for tyve i kabinen fx taske, pung og mobiltelefon. Hvis det absolut ikke kan undgås, så placer værdigenstande i et aflåst bagagerum eller i et aflåst handskerum, så undgår du at friste tyven.   

 

Lås bagagerummet og luk vinduerne

Lås altid dit bagagerum og brug bagagerummet som opbevaring, når du har behov for at efterlade værdigenstande i bilen. Luk alle vinduer helt til og glem ikke soltaget.

 

Pas på din bilnøgler

Selv for professionelle biltyve er det meget besværligt at omgå moderne bilers startspærre. Derfor er bilens nøgler normalt et must for biltyveri. Er bilen alene hjemme, bør du derfor gemme bilens nøgler et sikkert sted. Lad ikke nøglerne ligge fremme. 

 

Nøglefri eller 'Keyless'

Mange personbiler er i dag nøglefrie, og man kan låse bilen op uden brugerinteraktion, men systemet kan være let at misbruge. Biltyvene skal blot være i besiddelse af et system, der kan kopiere koden fra nøglen, og herefter kan biltyvene både åbne og starte bilen. Med et par lavpraktiske greb, kan man let beskytte sig.

 

  • Du kan fx vælge at låse din bil manuelt. Det vil sige, at du klikker på nøglens lås for at låse efter dig. Bruger du den funktion, kan bilen ikke stjæles ved den omtalte metode.
  • Et andet råd er, at du ikke opbevarer bilens nøgler tæt på bilen - fx i entreen lige ved siden af carporten. Her kan du risikere, at afstanden er kort nok til, at biltyve kan kopiere nøglens kode. Så opbevar, om muligt, bilnøglerne inde i midten af huset.
  • I princippet kan du blokere signalet fra din bilnøglen ved at pakke den ind i sølvpapir eller lægge den i en metaldåse, når du kommer hjem.
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.