Tema
Debat

Julen er tyvenes fest

Juletiden er højsæson for indbrudstyven. Mens vi andre nyder julen, er det årets travleste tid for indbrudstyvene. De ved nemlig alt om, at ca. halvdelen af de danske hjem står tomme juleaften, og at mange også er væk i de efterfølgende juledage.
Selvom der statistisk set sker færre indbrud, så er antallet af indbrud i danskernes hjem markant højere i juledagene. Specielt de tre juledage er højsæson for indbrud. Også omkring nytåret sker der en stigning, dog ikke lige så markant.

 

Hold dit hjem sikkert i julen

Mens tyvene forbereder deres træk, bør du gøre det samme og prøve at være et skridt foran.


Det kan du gøre:

  • Er du ude i juledagene, så gør dit hus så besværligt som muligt at bryde ind i. Selv små tiltag kan gøre en stor forskel.

  • Øvelsen handler om at gøre tyvens arbejde så besværligt som muligt og at skabe tvivl hos tyven. Tyven vil helst hurtigt ind og ud, og kan man skabe forsinkelser eller tvivl om, hvorvidt der er nogen hjemme, er man nået et godt stykke af vejen.

  • Se dit hus med tyvens øjne, inden du forlader det. Det er én af de bedste måder at forebygge juleindbrud på. Det handler om at finde ud af, hvad husets svage punkter er.

  • Ser huset ubeboet ud?

  • Sørg for, at tyven ikke kan se dine værdifulde ting gennem vinduet

Opmærksomme naboer

Opmærksomme naboer er øverst på indbrudstyvens hadeliste. I kan hjælpe hinanden med at få det til at se ud som om, der altid er nogen hjemme.

 

  • Tænd lys i et par værelser. Lad lyset og radioen tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur. Du skal ikke lade lyset være tændt konstant - det afslører, at du ikke er hjemme

  • Sørg for, at der er en bil i din carport

  • Hvis du bor i etageejendom, så få naboen til at lægge gulvmåtten ned, når der er blevet vasket trapper.

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.