Tema
Debat

Smart Homes

Et intelligent hjem – også kaldet smart home – er et hjem, der er koblet op på et sammenhængende netværk gennem sensorer. På den måde kan faste installationer i boligen som el, vand, varme, lys og udluftning kommunikere med hinanden og skabe en mere intelligent og energirigtig styring af hjemmet.

 

Meget forbrugerelektronik kan nu forbindes til internettet – fx TV, støvsuger, boligalarm, kaffemaskine, køleskab, vaskemaskine, belysning og meget mere - og dermed blive en del af et intelligent hjem.

 

Elektronikprodukter kan, når de er tilsluttet internettet, kommunikere sammen – og det kan du udnytte. Her er nogle eksempler på, hvad et smart home kan:

 

  • Når telefonen ringer, så stopper din robotstøvsuger selv.
  • 10 minutter inden vækkeuret ringer, starter din kaffemaskine.
  • Når der ikke er mere mælk tilbage i køleskabet, så bliver det automatisk skrevet på din indkøbsliste.
  • Registrerer dit alarmsystem mistænkelig aktivitet, får du en advarsel på din telefon. Du kan vælge at få sendt en advarsel til dine naboer og bede dem om at holde øje.
  • Du kan låse dine døre op, når du er tæt på hjem.
  • Du kan give dine kæledyr mad, selvom du ikke er hjemme.

Reelt set er der meget få grænser for, hvad du kan sætte dit hjem op til.

 

Styr dit hjem fra en app

Alt er samlet i ét system, så du slipper for at have en app til alarmen, en app til lyset og en app til termostaterne. Du kan således fjernbetjene det hele fra én app. 

Pas godt på dit smart home

Når du kan kontrollere dit hjem fra en smartphone/app, er det muligt, at sikkerhedsenheder som låse og alarmer kan blive hacket.

Når du bringer en enhed ind på din smarte hjemme-platform, giver det mulighed for at kommunikere med hinanden. Derfor bør du: 

 

  • Skifte password jævnligt.
  • Købe en ekstra router, så du har mere end ét netværk. Det daglige internet med tablets skal være på ét netværk og dit IoT på ét andet netværk. Jo flere enheder, du kobler sammen, jo større risiko er der for, at en tilfældig kan ødelægge dem.

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.