Tema
Debat

Når du handler brugt

Handler du brugt af en privatperson, bør du sikre dig, at det du køber ikke er hælervarer - altså tyvekoster fra et indbrud. Tyveri og hæleri hænger uløseligt sammen. Tyvene bliver ved at lave indbrud, så længe de kan afsætte deres hælervarer.

 

Du kan blive dømt for hæleri – også selv om du handler i god tro. Det kan fx ske, hvis du køber en stjålen vare under "mærkelige" omstændigheder på arbejdspladsen, på et værtshus, i klubber eller andre steder, hvor man normalt ikke køber sådanne ting

 

Få en kvittering på, at du ikke er hæler

Du kan undgå at blive hæler ved at få en kvittering, når du køber en brugt vare af en anden privatperson.


Brug denne købskontrakt, når du køber brugt.

 

Undgå at blive hæler 

Det er hæleri, hvis du:

 

  • sælger stjålne varer videre
  • køber stjålne varer.

Det kan dog være svært at opdage, om en vare kommer fra et indbrud. I følge DKR ved hver anden dansker faktisk ikke, hvad de skal gøre for at undgå at købe stjålne varer. Du kan dog gøre dine forbehold ved at handle på MobilePay og kigge efter NemID-validering.

 

Både MobilePay og NemID-validering er knyttet op på CPR-nummer, som kan spores tilbage til sælgeren, og det er de kriminelle ikke interesserede i. Så hvis du køber en brugt vare af en, der gerne vil handle via MobilePay, så kan det være et udtryk for, at varen ikke er en hælervarer.

 

Du kan ikke eje stjålne ting

Selv om du i god tro har købt en stjålet vare, så gælder retsprincippet. Det betyder i praksis, at den oprindelige ejer altid har ret til at få sin stjålne ting tilbage. Har du fx købt en dyr brugt designerstol, som viser sig at være stjålet, så tager politiet stolen og afleverer den tilbage til sin oprindelige ejer. Den eneste måde du som køber af en hælervarer kan få dine penge tilbage på er ved at kontakte den person, du har købt designerstolen af.

 

Huskeregler når du handler brugte ting på nettet

  • Betal med MobilePay.
  • Spørg efter kvittering, garantibevis eller anden dokumentation for ejerskabet.
  • Hent varen hjemme hos sælger, i stedet for at få det bragt eller overdraget varen på en p-plads.
  • Få altid sælgers navn og adresse. Det kan hjælpe dig, hvis uheldet er ude.
  • Er du i tvivl om en vare er stjålet, så drop handlen og overvej at tage kontakt til politiet på tlf. 1-1-4 med din mistanke.
  • Tjek stelnummer på cykel og bil på politiets app.
  • Brug din sunde fornuft; er prisen realistisk, eller er prisen for god til at være sand.

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.