I Danmark begås der mere end 30.000 indbrud om året. Antallet er faldet siden 2009, men er stadig meget højt.
Danmark ligger i top, når det handler om indbrud pr. indbygger. Det gælder både, når vi sammenligner med Skandinavien og EU.
Smykker og ure udgør 1/4 af de samlede værdier på hælermarkedet. Desuden øges risikoen markant for at få indbrud, hvis du allerede har haft indbrud én gang.
Pas særligt godt på dine smykker, ure, kontanter, computere, telefoner og kameraer. De er blandt de mest attraktive ting for tyven.
Indbrudstyven går typisk efter villaer og parcelhuse og kommer oftest ind gennem vinduer. Der begås flest indbrud i uge 50-52.
Tjek, hvor mange indbrud der er i din kommune og sammenlign med andre kommuner i landet.